Palace Hotel er et vartegn i erhvervskvarteret og har berømte barer, en restaurant med imponerende krystallysekroner, fitnessområde samt indendørs pool med glaskuppel. San Franciscos livlige Union Square ligger 5 minutters gang fra Palace Hotel.
Alle værelserne på Palace Hotel, a Luxury Collection Hotel, San Francisco har senge med læderhovedgærder, 3,40 m til loftet, sengelamper, sengelinned af fineste kvalitet og topmadras. Dermed kan gæsterne se frem til en god nattesøvn i luksuriøse rammer. Skrivebordet, bordene og badeværelsesmøblerne er inspireret af eksklusiv bagage og sender tankerne hen på Palaces oprindelse, men med et moderne strejf. Værelserne har desuden 48" fladskærms-tv med satellitkanaler og streaming, og på badeværelserne er der marmorbadekar, regnbruser og badeværelsesspejl med baggrundsbelysning. Indretningen er inspireret af vestkystens impressionisme med lag-på-lag tekstiler i dybe, blommefarvede, midnatsblå og grå nuancer, som skaber en luksuriøs kyststemning. Hotellet har restaurerede, arkitektoniske elementer, såsom massive egetræsdøre fra 1909 og messingdørhåndtag med monogram. I nogle af suiterne er der separat opholdsområde med specialfremstillede sofaer samt udsigt til Market Street.
Den lysfyldte glasrotunde der omgiver restaurant Garden Court, er udsmykket med østrigske krystallysekroner. Der serveres morgenmad, frokost og en karakteristisk eftermiddagste i løbet af dagen. Om aftenen serveres der udsøgte retter, hjemmelavede cocktails, særligt udvalgte vine og overdådige desserter i GC Lounge. I restaurant Pied Piper kan du få innovative cocktails, specialøl, spændende vine og måltider der kan deles. Her kan du også se Maxfield Parrish' vægmaleri Rottefængeren fra Hameln der blev bestilt som en gave til San Francisco for at markere hotellets genåbning i 1909. Pied Piper er indrettet i moderne og forførende stil og har legendarisk status i San Francisco. Det er det perfekte sted til en intim, individuel madoplevelse eller et særligt selskab.
Hotellet har indendørs pool omgivet af chaiselonger og spabade under en glaskuppel med byudsigt. Der skal bruges nøglekort for at få adgang til denne oase der ligger skjult på en etage højt oppe, og som desuden har spa-faciliteter og døgnåbent fitnesscenter med gulv til loft-vinduer og udsigt over poolområdet. Der er marmorbadekar og spa-brusere i omklædningsrummene.
Palace Hotel, a Luxury Collection Hotel, San Francisco ligger 20 minutters tur med sporvognen fra butikkerne og spisestederne ved Fisherman's Wharf. Personalet ved den døgnåbne concierge-skranke hjælper gerne med oplysninger om restauranter, designerbutikker, sporvognskørsel, Embarcadero, Ferry Building, Chinatown, Oracle Park samt kulturmuseer og teatre.